CATERING FRA LÆGEHUSET

Maden fra Det Gamle Lægehus udspringer altid i de danske sæsoner. Men vi er ikke mere frelste end, at vi også får varer hjem fra de franske markeder. Sammen spiller de forskellige råvarer nemlig hinanden gode.

Du kan bestille sæsonens selv-henter menu til dig og dine gæster til en given dato til min. 5 cv., som du/I selv anretter hjemme efter vores anvisninger.

FORÅRETS SELV-HENTER MENU
(1.3.2025 - 31.5.2025)

Forret
Tynde skiver af saltet torsk, perlehønefumé, creme fraiche 48,
hasselnødder, purløgsolie & råsyltede brombær
Hertil surdejsbrød & smør

Hovedret
Variation over kalv; mørbrad & glaseret bryst. Terrin af kartoffel, brunet smør,
palmekål & reduceret fløde. Fyldt sauce m. tyttebær, marv & confiteret hvidløg. 

Dessert
Blødende chokoladekage m. vaniljeis,
bærsauce på henkogte bær & sprød karamel

á 398 kr. pr. cv.


SOMMERENS SELV-HENTER MENU
(1.6.2025 - 31.8.2025)

Forret
Saltet, grillet kammusling, røget mayo, syltede tomater,
sauce beurre blanc, dildolie & sprøde urter
Hertil surdejsbrød & smør

Hovedret
Variation over fransk landkylling; bryst & lår, miso-glaserede gulerødder,
rabarber, fyldt velouté & kartoffelterrin

Dessert
Chokoladebar, pistacieskum,
yuzu/jordbær -is & sprød karamel

á 398 kr. pr. cv.

Generelt selv-henter menuen
Bestil sæsonens menu via email (kontakt@detgamlelaegehus.dk) med besked om antal couverter (dog min. 5) samt ønsket dato og tidspunkt for afhentning. Din ordre er først godkendt, når du får et svar fra mig. Vi sender en faktura pr. mail til betaling forud for afhentning. Menuen kommer med en udførlig vejledning og i engangsemballage. Der er elementer, som skal varmes hjemme.

Jeg har mere end 20 års erfaring inden for catering- og restaurationsbranchen. Erfaringer der blandt andet har ført til et aktivt valg om, at vi er en lille familievirksomhed, hvilket er din garant for, at jeg selv står med den indledende dialog, samskabelse omkring maden og slutteligt håndværket, der skaber de velsmagende resultater og giver glade gæster.
Det betyder også, at jeg kun er “mig selv”, min kone & mine krudtugler. Og du kan derfor også godt få ‘et nej’ til din forespørgsel såfremt, min kalender er fyldt op. Ræk derfor gerne ud i god tid.

De bedste hilsner,

Jesper Græm

Forrige
Forrige

BAGERI

Næste
Næste

DUK OP